Gratis stress test: find ud af, hvor stresset du er
Måske har du sovet dårligt i flere uger. Måske føles hverdagen tungere, end den plejede at gøre, og du kan ikke helt sætte fingeren på hvorfor. En gratis stress test er et roligt første skridt til at forstå, hvad der foregår i din krop og dit sind lige nu. Du behøver ikke have et færdigt svar eller en diagnose for at tage den, du skal bare svare ærligt på det, du mærker. Testen tager omkring to minutter, og den giver dig et billede af dit stressniveau, som du kan bruge videre i din hverdag.
Klar til at begynde? Tag stress testen her og se dit resultat med det samme, det tager kun et par minutter.
Kort fortalt
En gratis stress test giver dig et hurtigt og vejledende billede af dit stressniveau.
Testen tager cirka to minutter og bygger på anerkendte spørgsmål om oplevet stress.
Du får svar på, om du lige nu ligger på et lavt, moderat eller højt niveau.
Testen er ikke en diagnose, den er et spejl, du kan bruge som afsæt.
Ved et højt eller langvarigt stressniveau er næste skridt en snak med din egen læge.
Hvad er en stress test?
En stress test er et spørgeskema, der forsøger at måle, hvor belastet du oplever din hverdag. Stress er nemlig ikke kun noget, der sker ude omkring dig, det er i høj grad måden, din krop og dit sind reagerer på kravene omkring dig. Sundhed.dk beskriver det som en reaktion, der opstår, når du forsøger at håndtere krav, der kræver flere ressourcer, end du oplever at have til rådighed. Derfor er oplevelsen af stress subjektiv: Den samme belastning kan føles forskellig fra person til person.
En stresstest måler altså ikke et facit i blodet eller et tal på en skærm. Den måler din egen oplevelse. Det er både dens styrke og dens begrænsning. Den kan pege på, at noget trænger til opmærksomhed, men den kan ikke sige, om du har en sygdom. Læs mere i Lægehåndbogen om arbejdsrelateret stress og belastningsreaktion.
Mange spørger, om der findes en anerkendt stress test. Fagligt findes der flere etablerede skalaer, og en af de mest brugte er Perceived Stress Scale (PSS-10), som findes i en dansk, valideret oversættelse. Den består af ti spørgsmål og måler, i hvilken grad du oplever, at livet føles uforudsigeligt, ukontrollabelt og overvældende. Det er værd at vide, at skalaen er lavet til at måle oplevet stress, ikke til at stille diagnoser. Du kan læse mere om den på Regionshospitalet Gødstrups side om den validerede danske PSS-10.
En test for stress er med andre ord et redskab til at blive klogere på dig selv. Den erstatter ikke en samtale med en fagperson, men den kan give den samtale et godt udgangspunkt.
Sådan tager du stress testen online på 2 minutter
En stress test online behøver ikke være kompliceret. Hos os foregår den på forsiden, og hele flowet er bygget til at kunne klares, mens du sidder med en kop te.
Find et sted, hvor du kan sidde uforstyrret. To minutter i fred giver et mere retvisende svar end to minutter, hvor du bliver afbrudt.
Svar ud fra, hvordan du faktisk har det. Ikke hvordan du gerne ville have det, og ikke hvordan du tror, andre forventer, du har det.
Tænk på de seneste par uger. En stress test skal gerne fange et mønster og ikke kun en enkelt dårlig dag.
Læs dit resultat roligt igennem. Se det som et pejlemærke og ikke som en dom.
Testen er en kort spørgeflow, hvor du blandt andet bliver spurgt til søvn, overskud, krop og humør. Det tager omkring to minutter, og du kan tage stress testen online her. Der er ingen ventetid, ingen forpligtelser og ingen grund til at forberede sig.
Sådan læser du dit resultat
Når du har svaret, får du et billede af dit stressniveau. Det er vigtigt at læse resultatet med lidt nysgerrighed frem for bekymring. Resultatet siger noget om, hvordan du har det lige nu, ikke om, hvordan du altid vil have det.
Prøv at stille dig selv tre spørgsmål, når du ser resultatet:
Genkender jeg det? Føles resultatet som noget, du allerede har mærket i kroppen?
Hvad overrasker mig? Nogle bliver overraskede over, hvor meget små ting faktisk fylder.
Hvad vil jeg gerne ændre først? Et enkelt, konkret skridt slår en lang liste.
Et højt resultat betyder ikke, at der er noget galt med dig. Det betyder, at du lige nu bærer på noget, der er tungere, end du kan holde til i længden. Det er en information, du kan handle på, og det er der hjælp at hente.
Hvad betyder de forskellige stressniveauer?
De fleste stress tests arbejder med niveauer frem for et entydigt svar. Nedenstående tabel er en vejledende oversættelse af, hvad niveauerne typisk beskriver, og hvad du kan gøre først. Den er ikke en diagnose, og den kan ikke stå alene.
| Niveau | Hvad det typisk beskriver | Hvad du kan gøre først |
|---|---|---|
| Lavt | Du føler dig sjældent overvældet, sover nogenlunde og har overskud i hverdagen. | Behold de vaner, der virker. Vær opmærksom på forandringer over tid. |
| Let forhøjet | Du mærker perioder med pres, uro eller træthed, men du kommer dig igen. | Skab overblik over dine opgaver, og beskyt dine pauser og din søvn. |
| Moderat | Presset fylder flere dage om ugen. Du sover dårligere, bliver lettere irritabel og har svært ved at koble af. | Tag testen som anledning til at tale med nogen, og overvej et samtaleforløb. |
| Højt | Du er presset det meste af tiden. Koncentration, søvn og humør er tydeligt påvirket. | Kontakt din egen læge. Det er en god idé ikke at vente på, at det går over af sig selv. |
| Vedvarende belastning | Presset har stået på i måneder, og du kommer ikke ned i gear, selv når der er ro. | Gå til lægen hurtigst muligt og få vurderet behovet for hjælp og eventuel sygemelding. |
Mange søger efter en kronisk stress test, fordi de har haft det dårligt i lang tid. En test kan ikke måle varigheden i sig selv, den måler din oplevelse lige nu. Derfor er det vigtigt, at du selv tænker over, hvor længe det har stået på. Har presset varet i måneder, skal du tage det alvorligt, uanset om resultatet kalder det “moderat” eller “højt”.
Hvilke symptomer bygger testen på?
En stress symptomer test kan ikke spørge til alt, men den bygger på de signaler, fagfolk typisk ser på. Psykiatrifonden og sundhed.dk beskriver stresssignaler i tre grupper: fysiske, psykiske og adfærdsmæssige. Det er individuelt, hvor mange og hvilke signaler der viser sig hos den enkelte.
Fysiske signaler
Spændinger i nakke, skuldre og kæbe
Hovedpine og svimmelhed
Hurtigere eller overfladisk vejrtrækning
Hjertebanken, svedeture uden fysisk aktivitet
Problemer med fordøjelsen: kvalme, halsbrand eller diarré
Nedsat immunforsvar med hyppige forkølelser
Problemer med at falde i søvn eller sove igennem
Psykiske signaler
Træthed, der ikke forsvinder af at sove
Nedsat hukommelse og koncentrationsbesvær
Irritabilitet og utålmodighed
Ubeslutsomhed og følelse af at være overvældet
Uforklarlig angst eller dårligt humør
Ulyst til ting, du plejede at kunne lide
Adfærd og vaner
At trække sig fra sociale sammenhænge
At arbejde mere for at følge med, men nå mindre
Ændret appetit eller brug af kaffe, nikotin eller alkohol
At droppe aftaler og glemme ting, man plejede at have styr på
Kilden til de fleste af disse signaler er Sundhedsstyrelsens side om stress og Psykiatrifondens tema om stress. Du kan også læse sundhed.dks oversigt “Tjek, om du har symptomer på stress”.
Er du i tvivl om, hvorvidt det er et tegn på stress test snarere end noget andet, er det en helt reel tvivl. Mange fysiske stresssymptomer kan også have andre årsager, og derfor bør vedvarende gener altid vurderes af en læge. Du kan læse, hvad Sundhedsstyrelsen skriver i pjecen “Stress, kender du det?”.
Har jeg stress eller har jeg bare travlt?
Mange spørger sig selv: “Har jeg stress?” eller “Er jeg stresset?” Det er svært at svare på, fordi travlhed og stress i daglig tale ofte blandes sammen. Psykiatrifonden beskriver en vigtig forskel: Når du har travlt, fylder arbejdet som regel af lyst og engagement, og du mærker energi, når opgaven lykkes. Når du er stresset, er den oplevelse væk. Glæden og energien mangler, og når målet nås, er der ikke noget at fejre, man haster blot videre.
Et par spørgsmål kan hjælpe dig på vej:
Har du stadig glæde ved noget af det, du laver?
Kan du falde ned og slappe af, når du har fri?
Vågner du om natten med tanker om dagen?
Er der andre omkring dig, der har bemærket, at du er anderledes?
Hvis du svarer ja på flere af dem, er en stress test et fornuftigt næste skridt. Og hvis du er i tvivl, er du ikke alene, mange danskere har et forhøjet stressniveau uden selv at vide det.
Hvornår bør du søge professionel hjælp?
En stress test kan give dig klarhed, men den kan ikke behandle noget. Psykiatrifonden anbefaler, at du kontakter din egen læge, hvis du har flere af stresssignalerne eller har andre symptomer, der bekymrer dig. Det samme gælder, hvis symptomerne udvikler sig og bliver værre.
Søg hjælp, hvis du:
har haft et højt stressniveau i mere end nogle få uger
sover så dårligt, at du ikke længere fungerer i hverdagen
oplever angstanfald, depression eller tanker om at skade dig selv
ikke kan passe dit arbejde eller dine relationer, som du plejer
Ved akut fare for dig selv eller andre skal du ringe 112, kontakte lægevagten eller søge den nærmeste psykiatriske akutmodtagelse. Psykiatrifonden tilbyder desuden gratis og anonym rådgivning via telefon og chat, en mulighed, hvis du har brug for at tale med nogen, før du kommer til lægen.
Der findes også kommunale tilbud til stressramte, og din læge kan hjælpe med videre henvisning. Se oversigten på borger.dk om tilbud til stressramte. Er det først og fremmest arbejdet, der belaster dig, kan Arbejdstilsynets materiale om at forebygge stress være en hjælp til at tage snakken med din arbejdsplads.
Ofte stillede spørgsmål om stress test
Hvad er en gratis stress test?
Det er et kort spørgeskema, du besvarer online, og som giver dig et vejledende billede af dit stressniveau. Du får resultatet med det samme, og det koster ingenting.
Kan en stress test stille en diagnose?
Nej. En stress test måler din oplevelse af belastning, men den stiller ikke en diagnose. Den er et spejl og et afsæt for samtalen, det er en læge eller psykolog, der vurderer dit samlede symptombillede.
Hvordan fungerer en stress test?
Du svarer på en række spørgsmål om din hverdag, dit overskud, din søvn og dine reaktioner. Ud fra dine svar beregnes et niveau. Bag mange test ligger etablerede skalaer som PSS-10, der er oversat og valideret på dansk.
Hvor lang tid tager en stress test online?
Testen hos os tager omkring to minutter. Sæt dig et sted, hvor du kan svare i fred, så bliver resultatet mere retvisende.
Kan testen vise, om jeg har kronisk stress?
Ikke i sig selv. Testen måler, hvordan du har det lige nu, og ikke hvor længe det har varet. Derfor er det vigtigt, at du selv tænker over varigheden, og at du går til lægen, hvis presset har stået på i måneder.
Er stress testen gratis og uforpligtende?
Ja. Du kan tage en gratis stress test her uden at forpligte dig til noget bagefter. Du bestemmer selv, hvad du vil gøre med resultatet.
Hvor ofte bør jeg tage en stress test?
Der er ingen fast regel. Nogle tager den, når hverdagen føles tung. Andre tager den igen efter et par måneder for at se, om noget har flyttet sig. Stressniveauet skifter over tid, og det er helt normalt.
Jeg har svært ved at svare på spørgsmålene, hvad gør jeg så?
Svar med den første fornemmelse og ud fra de seneste uger. Det er ikke vigtigt at være præcis til det sidste, det er vigtigt at være ærlig. Er du stadig i tvivl, kan en snak med din læge være det mest trygge skridt.
Tag stress testen som dit første skridt
Du behøver ikke have styr på det hele, før du begynder. Et kort øjeblik ærlig selvindsigt kan være nok til at flytte noget. Tag testen i ro og mag, læs resultatet med venlighed over for dig selv, og beslut dig for ét lille skridt, det være sig en gåtur, en samtale med en god ven eller en aftale med din læge.
Og husk: Der er intet i vejen med at have brug for hjælp. Vejen til ro ser forskellig ud for den enkelte, men den starter ofte det samme sted, ved at du stopper op og lytter til dig selv.
Dit næste skridt: Tag stress testen og få dit stressniveau på 2 minutter. Rolig, gratis og uden forpligtelser.
